Skab JULEsteming udendørs med billigere julelys 

Sparetips til julelys udendørs
Udendørs julelys er både hyggeligt og smukt, men de kan også let komme til at få din elregning til at stige. For at spare lidt på strømmen kan du investere i LED-lyskæder, som faktisk bruger op mod 90% mindre strøm. De fleste butikker, som sælger julelys til udendørs brug, har ofte også et alternativ, som er strømbesparende. Spørg evt. en ekspedient til råds.

For at spare yderligere på strømmen, kan du vælge en lyskæde med en timer-funktion. På den måde kan du indstille lyskæden til at slukke og tænde efter dine præferencer.  

De 10 julebelysningsbud

Vi har samlet vores bud på 10 gode tips til en sikker, flot og også billigere måde at have julelys udendørs på:

  1. Brug altid kun lyskæder, som er designet til udendørs brug, og kontrollér at lyskæden er CE-mærket.
  2. Du kan vælge imellem flere forskellige lysnuancer. Vær derfor opmærksom på om det skal være en varm eller kold hvid, når du shopper dine lyskæder.
  3. Vælg altid LED-lys, da de bruger væsentligt mindre strøm, og derved er mere økonomiske.
  4. Træk aldrig forlængerledninger gennem dine vinduer eller døre, da det kan være yderst farligt, hvis der kommer revner på ledningen.
  5. Sørg altid for at den stikkontakt, som du tilslutter lyskæden i, er monteret af en autoriseret elektriker.
  6. Hvis du ikke har el-installationer udendørs, kan du anvende lyskæder, som bruger batterier.
  7. Brug timer-funktionen på dine lyskæder.
  8. Hvis din lyskæde ikke har en timer-funktion, kan du med få midler anskaffe dig et tænd/sluk-ur, som kan indstilles efter dit behov.
  9. Du kan selv lave et lille regnestykke, som fortæller dig, hvor mange kWh din lyskæde bruger. Dividér lyskædens watt med 1000 og gang med det antal timer, som lyskæden er tændt.
    Eksempel: 200 watt / 1000 x 10 timer x 30 dage = Så får du en udregning på, hvor meget det koster dig i kilowatt timer at have lyskæden tændt pr. måned.
  10. Kontrollér altid om din HFI/HPFI-afbryder fungerer, som den skal, inden du tilslutter dine udendørslyskæder. Det kan være farligt, hvis den ikke slår fra ved behov.