Der er mange penge at spare ved at tage værktøjet i egen hånd og gør-det-selv. Især når det drejer sig om elinstallationer. Der er en lang række el-opgaver du godt selv må ordne, hvis du har modet på det.
Dog findes der en række krav, som i visse tilfælde kræver en autoriseret elektriker.
Hvis du selv vil lave el-arbejde, er der en række væsentlige ting, som du absolut skal huske inden du begynder at tage værktøjet i egen hånd for at gøre-det-selv:
HUSK #1: Du skal have en HFI eller en HFPI-afbryder i din tavle, for selv at kunne lave el. Hvis du er det mindste i tvivl om din opgave kan klares på egen hånd, så kontakt endelig en elektriker og rådfør dig med ham.
HUSK #2: Du skal ALTID afbryde strømmen på måle/gruppetavle, inden du går i gang med at lave el på egen hånd.
HUSK #3: Du må kun udføre el-arbejde ved tilfælde, hvor du ikke ændrer på de grundlæggende elinstallationer i din bolig.
HUSK #4: Husk i øvrigt at teste din HFI/HPFI to gange om året ved at trykke på ”testknappen”. Et godt råd er at gøre det til sommer- og vintertid, for der skal man i forvejen indstille urene, og det skal du også, når du har taget strømmen. HVIS din HFI/HPFI ikke slår fra, når du trykker på test, er den defekt og skal udskiftes.
Her er el-opgaver, som du godt selv må lave:
- Skifte og montere fatninger, forlængerledninger og transportable stikkontakter
- Trække forlængerledninger, antenneledninger, telefon/data ledninger
- Skifte stikkontakter og afbrydere
- Montere og nedtage lamper (dog med visse forbehold – se afsnittet her under om lamper på dit badeværelse)
Her er el-opgaver, som du ikke må lave selv:
- Opsætning af nye elinstallationer i boligen
- Montering af en ekstra stikkontakt ved en nuværende eller udvidelse af eksisterende stikkontakter
- Udføre el i boligens måler- eller gruppetavle
- Udskifte eller installere stikkontakter, lamper eller afbrydere udendørs
- Tilslutte eller frakoble enheder, som ikke er tilsluttet med en stikprop
Sikkerhedsstyrelsen har lavet en ganske fin oversigt, som nemt beskriver, hvordan du gør-det-selv indenfor el-arbejde. Den vil vi klart anbefale, at du printer ud til værktøjskassen. Du finder den lige HER. Med den vejledning kan du sikkert og trygt tage arbejdshandskerne på.