Priser og vilkår

Varmepumpesmeden – Mørk Consult ApS

Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er angivet.

Arbejdet udføres i henhold til Varmepumpesmedens gældende handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser).


Timepriser

VVS-montør
629 kr. pr. time + moms

Energitekniker / varmepumpetekniker
750 kr. pr. time + moms

Arbejdet afregnes pr. påbegyndt time.

Teknisk rådgivning / projektering / installatørtimer

Ved opgaver som kræver teknisk projektering, myndighedsvurdering, fejlfinding, dimensionering, dokumentation, koordinering med leverandører eller øvrig teknisk rådgivning, kan der faktureres installatør-/projekteringstimer.

Pris:
899 kr. pr. time + moms

Arbejdet afregnes pr. påbegyndt time.


Servicevogn

Servicevognen dækker omkostninger til:

  • servicebil og indretning
  • specialværktøj og måleudstyr
  • lagerføring af almindelige reservedele og småmaterialer på bilen
  • vedligeholdelse og løbende udskiftning af værktøj og udstyr
  • lovpligtig kalibrering og kontrol af måleinstrumenter

Servicevognen sikrer, at montøren kan udføre de fleste opgaver effektivt uden unødig ventetid på materialer eller værktøj.

Pris
89 kr. pr. time + moms

Servicevogn opkræves pr. påbegyndt time i forbindelse med udført arbejde.


Transport og arbejdstid

Arbejdstiden beregnes fra montøren kører fra virksomhedens adresse til opgaven påbegyndes og frem til arbejdet er afsluttet.

Transporttid til og fra opgaven indgår derfor som en del af arbejdstiden.


Kilometerafregning

Ved særlige opgaver, besigtigelser, projektering, hasteudkald eller længere afstande kan der faktureres kilometerafregning for servicebil.

Kilometerafregning dækker blandt andet:

  • brændstof
  • slid og drift af servicebil
  • forsikring
  • vedligeholdelse

Pris

4,40 kr. pr. km + moms


Kørselstillæg

Ved opgaver kan der forekomme kørselstillæg til transportudgifter såsom:

  • broafgifter
  • færgeoverfarter
  • parkering
  • andre transportrelaterede udgifter

Ved opgaver på Sjælland og i Jylland opkræves et kørselstillæg på minimum 500 kr. + moms.

Eventuelle yderligere transportomkostninger faktureres efter faktiske udgifter.


Hasteopgaver og ekspresbehandling

Ved hasteopgaver, akutte sager eller opgaver med meget kort leveringstid kan der faktureres for ekstra tidsforbrug til:

  • omprioritering
  • koordinering
  • ekspresfremskaffelse
  • projektering
  • akut disponering af medarbejdere og materialer

Vagtudkald / arbejde uden for normal arbejdstid

Ved akut udkald uden for normal arbejdstid gælder følgende priser:

Opstartsgebyr
3.000 kr. + moms

Timepris
2.000 kr. pr. time + moms

Der faktureres pr. påbegyndt time, og der afregnes tid for udkørsel og hjemkørsel.


Materialer

Materialer leveres og faktureres via professionelle grossister og leverandører.

Materialepriser fastsættes ud fra:

  • grossistens dagspriser
  • håndtering og fremskaffelse
  • lagerbinding
  • koordinering
  • reklamationshåndtering
  • garantiansvar
  • levering og administration

Ved hasteopgaver, specialbestillinger eller ekspresfremskaffelse kan der forekomme yderligere omkostninger.


Returnering af materialer

Returnering af materialer afhænger af grossistens gældende returvilkår.

Eventuelle returfradrag, gebyrer eller ikke-returnerbare varer viderefaktureres til kunden.

Specialbestilte, tilpassede eller monterede varer kan som udgangspunkt ikke returneres.


Forbrugsmaterialer

Ved VVS-arbejde kan der anvendes mindre materialer, eksempelvis:

  • kemikalier
  • pakninger
  • rengøringsmidler
  • slanger
  • filtre
  • små reservedele

Disse kan faktureres som forbrugsmaterialer.


Miljø- og håndteringstillæg

Ved udførelse af arbejde kan der faktureres miljø- og håndteringstillæg til dækning af:

  • affaldshåndtering
  • miljøomkostninger
  • sortering
  • genbrugsafgifter
  • forbrugsvarer
  • kemikaliehåndtering

Tillæg faktureres efter opgavens omfang.


Dokumentation og kvalitetssikring (KLS)

Som autoriseret VVS-installatør er vi underlagt et lovpligtigt Kvalitetsledelsessystem (KLS).

Dette indebærer dokumentation af:

  • udført arbejde
  • målinger
  • kontrol af installationer
  • overholdelse af gældende lovgivning og Bygningsreglementet

Der faktureres et kvalitetssikringsgebyr på 199 kr. + moms pr. opgave.


Afregningsprincipper

Minimum fakturering
Der faktureres minimum 1 time pr. opgave, uanset arbejdets varighed.

Påbegyndt time
Alt arbejde afregnes pr. påbegyndt time.

Planlægning og klargøring
Tid anvendt til planlægning, klargøring af materialer og værktøj samt afsluttende dokumentation kan indgå i arbejdstiden.


Betaling

Betalingsbetingelser:
Netto 8 dage, medmindre andet er aftalt.

Ved forsinket betaling påløber renter efter renteloven.

Ved manglende betaling forbeholder Varmepumpesmeden – Mørk Consult ApS sig retten til at overdrage sagen til inkasso.


Handelsbetingelser

Arbejdet udføres i henhold til Varmepumpesmedens handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser).

Disse kan læses på virksomhedens hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse.

Varmepumpesmeden – Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne omfatter blandt andet:

  • aftalegrundlag (AB-Forbruger, AB18, ABT18 m.fl.)
  • ansvar og garanti
  • leveringsvilkår
  • ekstraarbejde og ændringer
  • ansvarsbegrænsning
  • force majeure
  • værneting og lovvalg